Efter nogle slåskampe med min internetforbindelse lykkedes det at få fat i Carsten Jessens powerpoints.
Da det er blevet lidt sent på dagen vil viderebehandling af de noter jeg har lavet blive udskudt.
Tiden uden internet gav til gengæld tid til at tænke lidt…
Når vi ser på de communities online-gamere har, de sider de bruger til at fremvise deres fremskridt overfor andre o.s.v.
Så skal der ikke det store til at se, at der foregår vidensdeling (Carsten Jessen er også inde på det i tv interviewet). Hvis man så kigger lidt ind i alle de ting vi har snakket om med det moderne samfund de sidste par år.
Individet skal kunne forholde sig til mange forskellige fællesskaber, centrale værdier findes ikke længere. Derfor skal elever i højere grad lære om informationssøgning istedet for fakta.
Som jeg ser det, har man altså i de onlinespillende drenge (og piger) nogle elever der i deres fritid benytter sig af internettet for at opspore tips til et særligt svært monster, tips til at optimere deres “performance”. Dette kan både være teknikker (placer dig bagved monsteret, så kan det ikke parere) men også matematiske udregninger på hvordan de kan opbygge deres avatar for at presse et par procent mere ud.
På den anden side kan de også gå i en anden grøft og forsøge at lære tingene selv. De komplekse kampe kræver at tingene kategoriseres, efterprøves og gennemanalyseres, for at man kan foretage de rigtige justeringer i de mange faktorer der er i spil.
Det jeg vist gerne vil ind på, er at mange af de ting vi snakker om kan kvalificeres gennem nogle af de ting vi allerede har arbejdet med. Men det springende punkt er jo stadig, om alle disse fine kompetencer nogensinde bliver brugt udenfor cyberspace!
[Read more →]